Tænk grønt, når du rejser

Når du tager ud og rejser, behøver du ikke at gå væk fra de grønne vaner, som du har herhjemme. Faktisk er der mange ting, som du kan gøre mere bæredygtigt, når du rejser. Læs med her i artiklen,, og så giver vi dig et par gode tips og tricks til, hvad du netop kan gøre for at blive mere grøn, når du rejser.

Støt den natur, du møder 

Når du er ude at rejse, vil du helt sikkert komme forbi storslået natur. Denne natur vil med tiden blive ødelagt, hvis der er ingen, der tager affære. Det gælder særligt sådan noget som skove, blandt andet regnskoven. Derfor er det utrolig vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at bevare og beskytte denne natur. En af de ting, som du kan gøre, er at donere penge til en eller flere af de organisationer, der gør en aktiv indsats for naturen. Du kan blandt andet støtte regnskoven på https://www.verdensskove.org/.

Minimer brugen af vandflasker

Når vi danskere rejser, har vi tendens til altid at købe plastiskvandflasker i stedet for at drikke det vand, der er i hanerne. Dette er dog ikke en særlig god ide, hvis du gerne vil være mere miljørigtig. Selvom der er mange lande, hvor vi ikke kan tåle vandhanevandet, er der stadig en del lande, hvor vi ikke bliver påvirket af det. I mange af de lande, hvor vi ikke kan tåle vandet, er der som regel mulighed for at fylde genbrugelige vandflasker op på hostels og hoteller. Dette er en mulighed, som man bør benytte sig af, hvis man gerne vil være mere miljøvenlig.

Lad være med at rejse langt væk

En af de ting, der forurener utrolig meget, er fly. Dog betyder det ikke, at du ikke kan tage ud at rejse. Det betyder bare, at det er en fordel at rejse til lande, hvor flyvetiden ikke er mere end et par timer hver vej. Det er de ti timers lange eller længere flyveture, der er de helt store syndere, og derfor er det med at undgå disse for ofte.